Sværdborg Sognearkiv Tinghøjvej 6 4760 Vordingborg

Bevaringsværdige gravminder på Sværdborg kirkegård I 2009 udvalgte Sværdborg menighedsråd i samarbejde med provst Mette Magnusson og konsulent Berit Christensen i alt 26 gravminder, som er fredet ud fra kriterier som alder, fortjenstfuld person, særlig udsmykning samt særlig stillingsbetegnelse. At være vejmand, uddeler, møller eller parcellist er i dag en saga blot. I 2019 gik en projektgruppe i samarbejde med menighedsrådet i gang med at undersøge historien bag hvert enkelt af de bevaringsværdige gravsteder. Hvem ligger under stenen, hvad lavede han /hun og hvordan oplevede omverdenen denne person? Hvert af de 26 gravminder er mærket med en QR kode (et metalskilt ved hækken), der linker til fortælling og beskrivelse af de gravlagte. I denne folder byder vi desuden på en kort gennemgang af de bevaringsværdige gravminder. Kredsdyrlæge Niels Oluf Nielsens obelisk syner markant ved hovedindgangen til kirkegården. Dyrlægen blev hædret for sin indsats i kampen mod kvægtuberkulose. En gerning der sandsynligvis kostede hans kone og børn livet. Han var desuden ivrig amatørfotograf, hvilket et klik på https://arkiv.dk/vis/4735636 vil afsløre. I Sværdborg sognearkiv ligger næsten alle dyrlægens protokoller fra årene 1897 til 1941, de giver et interessant indblik i husdyrbesøg, husdyrbestande og datidens landboforhold. Ud over at indeholde data om dyrlægens arbejde, har såvel Niels Oluf som sønnen Axel indført små personlige notitser i protokollerne. Her af fremgår det, hvilke glædelige og sørgelige begivenheder, der prægede en dyrlægefamilies liv i begyndelsen af 1900-tallet. Fortsæt fra dyrlægens obelisk til venstre langs kirkens sydside (ud mod Hasbjergvej) til lærerinde frk. Johanne Elisabeth Jørgensens prunkløse mindesten (nr. 21-23). Gravmindet blev rejst af Snertinge skoledistrikts beboere som tak for hendes arbejde med at lære børn katekismus og salmevers. Johanne var født med en hoftelidelse, derfor støttede forældrene hende i at få en uddannelse, så hun kunne forsørge sig selv. Videre frem ses vejmand Niels Thorvald Jensens gravsted (nr. 117-118), han vedligeholdt veje og grøfter i det vidstrakte sogn med simple redskaber. Han var en kendt og vellidt aktør, som han gik med trillebør eller cyklede mellem arbejdsstederne, om vinteren slog han skærver på kommunepladsen, hvor siden sogneskolen opførtes. Fremme ved hjørnet af kirkegården ud mod Hasbjergvej (trappe og låge) ses de smukke gravminder tilhørende Vestervang i Skaverup. Den bevaringsværdige gravsten er prydet af et spand forladte arbejdsheste, der trækker ploven. Gården Vestervang blev bygget i 1700-tallet, og har været i familiens eje siden stavnsbåndets løsning. Den var fæstegård under herregården Rosenfeldt men blev senere arvefæste og siden selvejet. Karl Therkild Andersen har siden 1992 været ejer af Vestervang, hans beretning tilgås via QR koden på gravstedet. Videre forbi kirkens hovedindgang ned på kirkegårdens nyere del mod vest syner lærer Nielsens mindesten ved hjørnet af kirkemuren (nr. 531) som et vidnesbyrd om trofast lærergerning i årene 1912-24 på Sværdborg skole, Hasbjergvej 90. Lærer Nielsen var kirkeværge og stiftede desuden en børnebogssamling. Han blev enkemand i 1911 men boede i lærerboligen med sin datter, en ugift tvillingesøster samt et forældreløst søskendebarn. Langs kirkegårdsmuren i vestlig ende ses kirkegårdens lapidarium: området for opbevaring af særligt bevaringsværdige sten (lapis = sten). Her befinder sig 7 bevaringsværdige gravminder, som kan udledes via metalskilte med QR koder tæt ved stenen. Brugsuddeler Andreas Hansens gravminde står mod nordsiden af muren, han døde som 40-årig i 1934 og formentlig som følge af det stadige arbejdspres, som en uddeler var underlagt. Andreas Hansens efterfølger blev Frede Trentemøller, han var et stort legebarn og drillede såvel børn som voksne med sine løjerlige påfund. Tilbage langs kirkeskibets nordside er landstingsmand Jens Rasmussens gravminde (nr. 386) ved muren mod præstegårdshaven. Bonden fra Snertinge modtog Dannebrogsordenen, som det ses markeret på stenen med Dbmd, hvilket var sjælden hæder og notabilitet for en gårdejer fra Sydsjælland. Jens Rasmussen fik 12 børn med sin hustru Maren. Gården brændte i 1902, som Jens Christian Andreasen omtaler i sin dagbog. Derfor opførtes de nye bygninger under navnet Nygård, Svinningevej 65. Fremme i kirkegårdens østlige ende er flere præstegrave af anseelig alder. Westengaard under de dystre stenflader med knap læselig skrift med to hustruer og en søn og efterfølger i embedet. Bruun, Clausen, Lassen og Tauson var markante sognepræster i perioden fra 1800-tallet til midt i 1900- tallet. I Lassen-gravstedet (nr. 266-269) er barnebarnet Estrid Danes urne nedsat. Engelske BBC lavede i 1969 en film om kvindens store arbejde med at pleje børn, der blev fanget under bombardementer i England under 2. Verdenskrig. Da hendes mand havde et jødisk efternavn, valgte parret navnet Dane for at undgå forfølgelse i 1930’erne. Sognepræst Johan Lakier blev født i Trankebar i 1779, kom til Danmark og fik embede i Sværdborg. Hele 10 sønner fik han med hustruen Catrine, og sønnen Wilhelm blev Steen Steensen Blichers kapellan. Den 3. januar 1847 skød han sig imidlertid i Spentrup præstegård grundet en sag om vanære. Et drama som givet gav genlyd helt over til Sværdborg præstegård. Overfor Lakier-stenene er Sandbech Petersens mindesten fra Hellevad Mølle. Via QR koden tilgås den lange beretning Erik Sandbech har sammenføjet om Hellevad mølles historie. Mølleri var såre vigtigt for datidens landbrugssamfund. Bønderne kørte med hesteforspand til møllen og skulle have de mange sække formalet til mel. Hellevad har været vandmølle, vindmølle, hestemølle og motormølle sågar, da Eriks forældre fik en stor Atlas dieselmotor som bryllupsgave i 1910 til den anseelige værdi af 6000 kr. Vandringen på Sværdborg kirkegård afsluttes med gravmindet til venstre for hovedindgangen mod øst. Gårdejer Herman Christensen døde som fyrreårig i 1910, men da enken Anna Christensen døde i 1957 var teknikken med blybånd gået af brug, og marmorstenen blev vendt om. Brogård (Hasbjergvej 88) drives stadig af slægten, og gårdens klassicistiske stuehus har stor lighed med Gl. Øbjerggård i Køng, der nu er museum. Træd ind i Sværdborg kirke og oplev de smukke kalkmalerier. Det vides ikke, hvorfor der i Sværdborg blev opført så stor en kirke. Imponerende, smuk og storladen. Fredningen af de udvalgte gravminder på Sværdborg kirkegård er med til at befæste kirkens historik og udtryk for fremtiden. Fortegnelse over bevaringsværdige gravminder: 21 - 23 lærerinde Johanne Elisabeth Jørgensen 67 - 68 sognefoged Anders Rasmussen og hustru 99 - 101 amtsrevisor Lars Rasmussen 117 - 118 vejmand Niels Th. Jensen 123 - 126 Rasmus Pedersen , Lisbethsminde 128 - 129 Chr. Nielsens familiegravsted 160 - 161 Rasmus Jensen, Purreholm 172 - 173 Marius R. Andersen 229 - 230 provst Frederik Ludvig Westengaard 240 - 241 sognepræst Vilhelm Tauson 245 - 247 Herman Christensen og hustru 260 - 263 møller Sandbech Petersen 266 - 269 sognepræst Alexander Frederik Lassen (Estrid Dane) 275 - 276 sognepræst Poul Johan Lakier 289 - 290 provst Carl Bruun 291 - 292 sognepræst C. P. Clausen 386 landstingsmand Jens Rasmussen, Snertinge 531 lærer L. F. Nielsen Lap 01 smed Hans Rasmussen, Snertinge Lap 02 sognefoged Hans Rasmussen, Svinninge Lap 03 parcellist Carl Petersens familiegravsted Lap 04 uddeler Andreas Hansen og hustru Lap 05 stenhugger Hans Frandsens familiegravsted Lap 06 Christoffer Jensen og hustru, Christiansminde Lap 07 kredsdyrlæge N. O. Nielsen, Remkolde